Er du fysisk stærk og aktiv
- og har du lyst til at yde god service
Service og Idræt Værkstedet er et tilbud til dig, der overvejer uddannelse eller job inden for service- og sikkerhedsområdet.
Fagområdet kræver en god fysik. Idræt og træning indgår derfor som en naturlig del af undervisningen.
På værkstedet får du et godt kendskab til de forskellige vedligeholdelses- og serviceopgaver, der knytter sig til bygninger og tekniske anlæg.
Du får et indgående kendskab til, hvad der er god service. Det er bl.a. at kunne tale med andre og håndtere konflikter på en god og positiv måde.
|
Du lærer noget om, hvordan din egen fremtoning og adfærd påvirker andre og om, hvordan man samarbejder på en god og respektfuld måde.
På værkstedet arbejder du med stort set alt inden for bygnings- og brugerservice.
Værkstedet sørger for, at skolens forskellige installationer virker og er i orden.
Du er med til at holde styr på skolens udstyr og inventar og sørge for, at det er intakt og i forsvarlig stand.
Vedligeholdelse og rengøring af skolens lokaler og øvrige lokaler f.eks. tagterrassen samt forskellige praktiske opgaver i forbindelse med undervisningen, herunder bordopstilling og AV-udstyr er også en vigtig del af dagligdagen.
For at komme i rigtig god form dyrker vi idræt, motion og andre former for træning. Ikke kun for din egen skyld, men også for at planlægge og afvikle fysiske aktiviteter for andre.
|
Værkstedet står for skolen tilbud om fredagssport for de andre elever og for idrætsaktiviteter i lokalsamfundet. F.eks. fodbold for elever i de små klasser på den nærliggende folkeskole.
Efter et forløb på Produktionsskolens Service og Idræt Værksted ved du om uddannelse og job inden for bygnings- og brugerservice er noget for dig. Du kan f.eks., vælge uddannelse som ejendomsserviceteknikker, serviceassistent eller sikkerhedsvagt.
Eller måske er du blevet så glad for de fysiske aktiviteter, at du vælger fagområder som fitness- eller idrætsinstruktør.
|