Skolefag og anden undervisning

Har du brug for det og lyst til undervisning i dansk, matematik, engelsk eller andre almene skolefag, er der flere muligheder.

Dit produktionsskoleophold kan kombineres med anden undervisning ud over den, der foregår på værksteder-
ne.

I op til 1/3 af undervisningstiden kan du f.eks. deltage i 9. - 10. klassefag eller HF-fag på VUC, meritgivende kombinationsforløb eller korte kurser til f.eks. truckcertifikat eller fødevarehygiejne på erhvervsskolerne.

På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup kan du deltage i prøveforberedende undervisning i dansk, matematik og engelsk på 9. kl. trin,

og du har mulighed for at gå til eksamen på AVU trin 1. Eksamen afholdes i samarbejde med VUC Roskilde i Greve. Produktionsskolen tilbyder desuden ordblindeundervisning i samarbejde med VUC.

Skolens vejledere hjælper med at finde det rigtige undervisningstilbud til dig.

Dec 2011